66182793
  • Levering i hele Danmark
  • Click & Collect: Gratis over 1.000,-
  • Kæmpe udvalg - lave priser til alle
  • Ring til os: 66182793
Søg
Menu
Kurv 0

21x100x4610mm

21x100mm ipe terrassebræt

FAS A-Sortering, ovntørret, høvlet, glat/glat, R3

| Varenr. 0100018675 | Hal 12. Skal bestilles på forhånd.

Pris (inkl. moms)

64,00 kr. / m
(295,04 kr. / stk)
%
Mængderabat 200+ m: 6% — 60,00 kr / m

Ipe er rolls roycen indenfor sydamerikansk hårdttræ. Den er ekstrem holdbar, tung og formstabil.
Det er træsorten til den kræsne kunde, hvor kun det bedste er godt nok. Den bliver brugt til mange prestigeprojekter pga. dens gode egenskaber.
Den har et smukt mørkt udtryk med grønne og grå nister.

Se udvalget her ved at klikke på tagget Ipé

Fordele:

  • Ekstrem holdbar

  • Flot mørk/sort farve

  • Patinere flot

  • Lugtneutral

  • Kan bruges i jord og ferskvand

Ulemper:

  • Kan ikke bruges i havmiljø (marine)

Information om ipe

  • Træsort & botanisk familie:

    Ipe (Handroanthus heptaphylla) - Bignoniaceae

  • Oprindelsesland:

    Brasilien, Sydamerika

  • Udseende:

    Farven varierer mørk til sort, med nister af grøn og grå.

  • Anvendelsesområder:

    Alle udendørs projekter. Terrasse, badebro m.fl.

  • Egenskaber:

    Ekstrem holdbar træsort med en flot mørk farve.

  • Godkendelser:

    EUTR-certificeret. (pr 01-01-2027 EUDR)

    CITES export og import tilladelse.

  • CITES:

    På Appendix II af CITES (Washington konventionen 2026)

  • Sortering:

    FAS (firsts and seconds) = A-sortering

  • Spild:

    Forventet spild 5% på en FAS / A-sortering.

    Ved lange længder (over 360cm) yderligere 5% spild.

  • Fugtindhold:

    Ovntørret. Typisk 10-12%+-

    Ved tykkere dimensioner på 45mm eller mere vil fugtigheden være højere.

  • Densitet:

    Ca. 1050 kg/m3 ved 12% fugtighed.

Holdbarhed

  • Holdbarhed & formstabilitet:

    Holdbarhedsklasse: 4

    Levetid: Op til 60 år

    Formstabilitet: 4 – Rigtig god

  • Jord & vandpåvirkning:

    Direkte jordkontakt:

    Okay

    Permanent vandpåvirkning (ferskvand):

    Okay

    Permanent vandpåvirkning (marine):

    Undgå

Det anbefales ikke at ipe står permanent i havvand (marine).

  • Insekter & svamp (kernetræ, ikke splintved):

    Skala for modstandsdygtighed: Lav, moderat, høj

    Insekter (land):

    Høj modstandsdygtighed

    Pæleorm (marine):

    Lav-moderat modstandsdygtighed

    Svamp:

    Høj modstandsdygtighed

Bearbejdning

Skala for sværhedsgrad: Svært, normalt, nemt
Skala for resultat: Meget dårligt, dårlig, okay, godt, rigtig god

  • Savning:

    Svært = resultat: godt

  • Høvling:

    Svært = resultat: godt

  • Boring (skal forbores):

    Svært = resultat: godt

  • Drejning:

    Svært = resultat: godt

  • Limning:

    Ukendt

  • Sømning:

    Anbefales ikke

  • Slibning/polering:

    Svært = resultat: godt

  • Maling/lakering:

    Ukendt

  • Janka-skala:

    1471 kgf.

  • Åre:

    Sammenlåst (interlocking)

  • Vedligeholdelse:

    Ipe vil med tiden patinere sølvgråt, hvis den ikke vedligeholdes.

    Træet kan olieres/slibes igen, og man kan opnå den oprindelige flotte brune farve.

Kommentar til træsorten

Der er ikke rigtigt noget negativt at sige om træsorten, og overfladen er normalvis meget glat efter høvling. Den kan bruges til langt de fleste projekter, hvor høj vægt ikke er et problem.

Informationen er vedledende, og der tages forbehold for ændringer. Læs disclaimer for mere.

Vejledning:

Montage & forbrug

Strøer

Ved brug af hårdttræsstrøer – eks angelm pedra 45x70, eller jatoba i 45x70/45x95/45x145mm anbefaler vi center/center 45cm på strøerne.

Hvis du monterer din terrasse op mod huset, skal du lave et naturligt fald væk, så vandet kan løbe af. Det vil forbedre terrassens og murens holdbarhed.

Vi anbefaler ikke terrassetape mellem hårdttræs strøer og hårdtræs-terrassebrædder.

Ved strøer i trykimprægneret anbefaler vi terrassetape.

Hæv strøerne over jorden, og lad dem ikke stå direkte i jorden. Det kan være en fordel at have en murpap mellem en evt flise.

Skruer

Til hårdttræs terrassebrædder skal du bruge A4 syrefaste rustfrie skruer.

En god tommelfingerregel for længden er brættets tykkelse x 2,5-3. Så ved et 21mm bræt, er det 2,5-3 x 21mm = 53-63mm. Vores mest solgt terrasseskruer er 4,2x55mm A4.

Alle skruer, både terrasseskruer & beslagskruer skal forborres. Både for at undgå at skruerne knækker, men også for at undgå at træet flækker med tiden.

OBS: Skruer skal monteres fra toppen. Sideskruer er ikke stærke nok til hårdttræ.

Mængde af skruer pr m2 ved C/C 45cm:

2 skruer pr bræt pr strø:

  • 100mm - cirka 47 skruer pr m2.

  • 140mm - cirka 32 skruer pr m2.

  • 145mm - cirka 30 skruer pr m2.

  • 190mm - cirka 25 skruer pr m2.

Forbrug og afstand mellem brædderne

  • 100mm - 9,35m = 1 m2 (med 7mm mellem brædderne)

  • 140mm - 7,14m = 1 m2 (med 7mm mellem brædderne)

  • 145mm - 6,58m = 1 m2 (med 7mm mellem brædderne)

  • 190mm - 5,08m = 1 m2 (med 7mm mellem brædderne)

Vi anbefaler at man har mindst 7mm mellem brædderne. 


Sidst opdateret d. 06/09-2026

Vedligeholdelse af din terrasse

Sådan vedligeholder du din terrasse

For at opretholde den flotte farve og holdbarhed bør du oliere din terrasse. Oliering bør gøres 1-2 gange årigt.

Hvis dine terrassebrædder er udtørret, og blevet helt sølvgrå, kan be pudse brædderne igen. Det kan gøres med hånden, en rystepudser eller en større pudse-maskine. Puds langs årene og ikke på den smalle led. 

Efter terrassen er pudset, kan du give den olie. Så kommer årene og den flotte farve frem igen. 

OBS: Højtryksrens aldrig din terrasse. Det fjerner de naturlige olier i træet, og blotlægger træets struktur, så alger nemmere kan sætte sig i træet.

Høvling, afrunding & tørring

Forklaring af forkortelser af høvling, ovntørring m.fl: 


Høvling:

S4S - Surfaced Four Sides 

Høvlet på 4 sider. En vare kan også være høvlet på 2, ergo S2S.


E4E - Eased Four Edges

Afrundet på 4 kanter. En vare kan også være afrundet på eksempelvis 2, ergo E2E. 


R - Radius

Fortæller hvad for en radius i mm som eksempelvis et bræts kanter er afrundet med. 
R3 = Radius på kanter på 3mm.  

Tørringsmetoder:


Ovntørring:

Ved ovntørring bliver træet tørret ned i en tørrestue/tørreovn. Perioden er afhængig af tykkelser og start-fugtighed. Man ovntørre træ for at gøre det mere stabilt, dræbe insekter og fjerne fugt. Ovntørring tager normalvis op til 4 uger. 
Typisk fugtighed ved ovntørring:

  • Terrassebrædder - 10-14%

  • Strøer - 12-20%

  • Stolper - 14-28%

Fugtigheden afhænger af tykkelse og andre faktorer. En stolpe på 90x90mm er f.eks sværere at tørre ned end et terrassebræt på 21x145mm - ved store dimensioner vil fugtigheden være højere.
Eksempler på fugtigheden er kun vejledende. 


Lufttørring:

Nogle træsorter behøves ikke at ovntørres, da de er meget stabile og er meget modstandsdygtige mod insektangreb allerede.
Lufttørring kan tage flere år, før de er nede i en lav fugtighed. Produkterne pindes op, med mellemlægspinde for at give træet mulighed for at ånde. Dermed kan træet kommer af med fugten, og fugten bliver ikke holdt "fanget".
Til mange udendørs projekter, en lav fugtighed ikke nødvendigt. 
Træsorter som Rød angelim  er allerede meget formstabil, så der ikke er tradition for at ovntørre den. 
Lufttørrede produkter kan ligesom ovntørret produkter variere i fugtighed. 

Voks i enderne:

Mange af terrassebrædderne i hårdttræ har voks i enderne for at mindste tørrerevner, og reducere hvor hurtigt de tørre.
Når træet tørre hurtigere i enderne end i kernen, vil træet have en større tendens til at revne. 
F.eks på  Jatoba er det meget normalt at de er vokset i enderne, da de kan have en tendens til revnedannelse i enderne, hvis de tørre for hurtigt.
Vi skriver det ikke på de enkelte produkter om de er vokset eller ej. 

Sidst opdateret d. 27/8-2026

Opbevaring

Opbevaring af dine terrassebrædder & strøer

  • Opbevar træet i en garage, skur, carport eller overdækning 

    Hvis det ikke er muligt skal træet opbevares i skygge og afdækket med presenning eller mørk plastik

  • Træet må ikke have direkte kontakt med jord eller fliser. Der skal træstrøer mellem jord og terrassebrædderne

  • Hvis træet er båndet op, anbefaler vi at lade båndene blive på. Hvis det ikke er muligt, kan de båndes igen med spændestropper eller snor. Det vil være med til at holde træet formstabilt, og mindske skævhed inden terrassen laves. 


Hvad du skal undgå inden terrassen lægges

  • Direkte sol i varmt vejr

    Dette kan medføre til frigivelse af spændinger og gøre træet skævt 

  • Vand mellem brædderne når de ligger i en bunke - f.eks ved store regnskyl i efteråret

    Hvis vandet ikke kan komme væk, kan træet begynde at lugte surt, og svamp/skimmel kan gro på overfladen

Sidst opdateret d. 07/9-2026

Vi er altid klar til at hjælpe dig

Kontakt os på telefon

Ring til os - vi sidder klar til at hjælpe med et godt køb

(+45) 66 18 27 93

Kontakt os på mail

Kontakt os nemt på mail og få svar inden for nærmeste arbejdsdag.

info@olt.dk

Åbningstider

Vi har forskellige åbningstider i vores afdelinger. Få et overblik her.

Se vores åbningstider