Handel med træ
Alle træproducenter og trægrossister, som OLT handler med, gennemgår vores risikovurdering for at sikre korrekt dokumentation, sporbare forsyningskæder, legalitet samt bæredygtigt skovbrug.
Denne vurdering sikrer, at vi overholder alle relevante danske, internationale og lokale love og regler i oprindelseslandene.
Det gælder blandt andet EUTR (fra 01/01/2027 EUDR), CITES, FLEGT samt øvrig relevant lovgivning.
Ved tvivl om legalitet eller manglende dokumentation foretager OLT en udvidet kontrol af den pågældende producent eller grossist.
Hvis der fortsat er tvivl om legaliteten eller dokumentationen, stopper OLT samarbejdet øjeblikkeligt.
Hos OLT vil vi udelukkende sælge legalt og bæredygtigt træ, som bidrager til et sundt, holdbart og miljøbevidst byggeri.