66182793
  • Levering i hele Danmark
  • Gratis Click & Collect
  • Kæmpe udvalg - lave priser til alle
  • Ring til os: 66182793
Søg
Menu
Kurv 0

Sortering - hårdttræ

Sorteringer i hårdttræ defineres forskelligt afhængigt af hvilket område træet kommer fra.
Amerikanske & sydamerikanske sorteringsregler er forskellige fra fx. europæiske & asiaske sorteringsregler. 

Amerikanske sorteringsregler

FAS - A-sortering

Firsts and seconds – den bedste sortering der produceres. Prima / A-sortering. 2 flotte sider, og renhøvlet. Mindre perleknaster kan forekomme i sjældne tilfælde. Træet er fri for splintved.
Forventeligt spild 5%

FAS1F - B-sortering (/F1F)

First and seconds 1 face – En pæn sortering med 1 pæn side. A/B-sortering.

Bagsiden kan have lidt urenheder, høvlefejl, mindre knaster og pinholes. Træet er som udgangspunkt fri for splintved, men kan i sjældne tilfælde have på bagsiden.
Forventeligt spild 8-10%

SEL (SELECT) - B/C-sortering

Select, en b-sortering, med flere knaster, men typisk 1 relativt pæn side. Et prisvenlig alternativ. Forsiden kan have mindre høvlefejl, pinholes & knaster.

Bagsiden kan have urenheder, høvlefejl, større knaster og pinholes. Træet kan have splintved på bagside-kanterne.
Forventeligt spild 12-15%

Common 1, 2, 3.
P.t. har vi ikke nogen produkter i Common 1, 2 eller 3 på lager, så derfor forklarer denne side ikke noget om disse sorteringer. 

Europæiske sorteringsregler

A-sortering = Prima

A-sortering / Prima er renhøvlet og principielt knastfri, hvor mindre perleknaster kan forekomme i sjældne tilfælde. Bruges typisk til møbler ect, både og terrasser. Træet er fri for splintved.
Forventeligt spild 5%

A/B-sortering

A/B-sortering er en god sortering, hvor mindre knaster eller små fejl kan forekomme. Bruges typisk til møbler ect, både og terrasser. Træet er som udgangspunkt fri for splintved, men kan i sjældne tilfælde have på bagsiden.
Forventeligt spild 8-10%

B/C-sortering

I en B/C-sortering kan der forekomme større og hyppigere knaster. Bruges ofte som bygningstømmer og større knaster og variationer er acceptabelt. Splintved kan forekomme. Større vindridser og revner er normalt.
Forventeligt spild 15-20%

FEQ - First European Quality

God kvalitet hvor knaster sjældent ses. Træet er fri for splintved. Strukturelt god - denne sortering ses typisk ved sorteringer i teak

SEQ - Second European Quality

God sortering, hvor knaster kan forekomme. Splitved kan forekomme. Strukturelt god - denne sortering ses typisk ved sortering i teak

OBS: sorteringerne fortæller ikke noget om hvirvler, eller hvordan træet er skåret (planskåret, kvartskåret ect), ej heller om træets styrkemæssige egenskaber.
Forventeligt spild er vejledende, og vi tager forbehold for ændring af ovenstående. 
Ved lange længder (over 360cm) skal der lægges yderligere 5% forventeligt spild oveni, da træ arbejder mere jo længere det bliver. 
Tags af sorteringer i bordplader, krydsfiner og andre produkter kan være anderledes end tags på denne liste med hårdttræ. Listen her, tager kun udgangspunkt i hårdttræ, der ikke er bearbejdet mere end med tørring og høvling. 

Sidst opdateret d. 04/09-2026 

Vi er altid klar til at hjælpe dig

Kontakt os på telefon

Ring til os - vi sidder klar til at hjælpe med et godt køb

(+45) 66 18 27 93

Kontakt os på mail

Kontakt os nemt på mail og få svar inden for nærmeste arbejdsdag.

info@olt.dk

Åbningstider

Vi har forskellige åbningstider i vores afdelinger. Få et overblik her.

Se vores åbningstider